"Ligesom en fader forbarmer sig over børn, så forbarmer Herren sig over dem, som frygter ham. Thi han kender vor skabning, han kommer i hu, at vi er støv." (Sl. 103,13-14) "For deres overtrædelses vej og for deres misgerningers skyld" bliver menneskene "plagede". "Deres sjæl" sår "Vederstykkelighed til al mad, og de" kommer "nær til dødens porte" (Sl. 107,17-18) "Da råbte de til Herren i sin nød; af deres trængsler frelste han dem. Han sendte sit ord og helbredede dem og redde dem fra deres grave." (Sl. 107,19-20)