Vidnesbyrd for Battle Creek-menigheden kapitel 3. 62.     Fra side 62 i den engelske udgave.tilbage

Vidnesbyrdet forkastes

Hvis alt der ser ud som guddommeligt liv var det i virkeligheden, hvis (80) alle som bekender den nærværende sandhed for verden forkyndte sandheden og ikke imod den og hvis de var Guds mænd, vejledt af Hans Ånd, - så kunne vi se noget opmuntrende midt i det fremherskende moralmørke. Men antikrists ånd hersker i så stor grad som aldrig før. Vel kan vi udbryde: "Hjælp, Herre; for det gudfrygtige menneske ophører; for den trofaste svigter menneskenes børn." Jeg ved at mange tænker alt for godt om denne tid. Disse magelige sjæle vil opsluges i almindeligt fordærv. Alligevel fortvivler vi ikke. Vi har været tilbøjelige til at tro, at hvor der ikke er trofaste prædikanter, der kan der ikke være sande kristne; men dette er ikke tilfældet. Gud har lovet at, hvor hyrderne ikke er sande, vil han selv tage sig af hjorden. Gud har aldrig gjort hjorden helt afhængig af menneskelig medvirken. Men menighedens renselsesdage kommer med hast. Gud vil have et rent og sandt folk. I den mægtige sigtning, der snart vil finde sted, bliver vi i bedre stand til at måle Israels styrke. Tegnene åbenbarer at tiden er nær, hvor Herren vil vise at han har sin vifte i hånden og han vil rense sit gulv grundigt.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.