Rom blev mere og mere ophidset ved Luthers angreb, og det blev erklæret af nogle af hans fanatiske modstandere, selv af doktorer ved katolske universiteter, at den, som dræbte den oprørske munk, ikke syndede derved. En dag nærmede en fremmed sig reformatoren med en pistol skjult under kappen og spurgte ham, hvorfor han gik så alene. "Jeg er i Guds hånd," svarede Luther, "han er min styrke og mit skjold. Hvad kan mennesker gøre mig?" - Samme, b. 6, ch. 2. Ved at høre disse ord blegnede den fremmede og flygtede bort, som om han havde mødt himlens engle.