Særlige vidnesbyrd om uddannelse kapitel 15. 141.     Fra side 141 i den engelske udgave.tilbage

Berede sig hurtigt til arbejdet

Kristi disciple kaldes ikke til at fremhæve mennesker, men fremhæve Gud, al visdoms kilde. Lad lærerne give Helligånden plads til at gøre sit arbejde på menneskehjerterne. Den største Lærer fremvises i vor midte af Helligånden. Hvordan du end studerer, om du når højere og endnu højere, selvom du tager alle stunder i din prøvetid, for at få kundskaber, vil (142) du ikke blive færdig. Når tiden er ovre, vil du stille dig selv spørgsmålet, "Hvad godt har jeg gjort mod dem som er i midnatsmørket? Dem som jeg har viderebragt kendskab til Gud, eller endog kendskab til de ting, jeg har brugt så megen tid og penge på?" Snart vil der kunne siges i himlen: "Det er sket." "Lad den, som gør uret, blive ved at gøre uret, og lad den urene blive ved at leve i urenhed, og lad den retfærdige blive ved at øve retfærdighed, og lad den hellige blive ved at leve helligt. Se, jeg kommer snart, og jeg har min løn med mig for at gengælde enhver, efter som hans gerning er." Når denne ordre lyder, så er alle sager afgjort. Det vil være langt bedre for medarbejderne at tage et mindre arbejde, og gå langsomt og ydmygt ud, og bære Kristi åg og bære hans byrder, end at bruge år på at forberede et stort værk, og så ikke bringe sønner og døtre til Gud, ikke have nogle sejrstrofæer at lægge for Jesu fødder. Mænd og kvinder driver for længe rundt i Battle Creek. Gud kalder dem, men de hører ikke hans røst. Marker forsømmes, og det betyder at menneskesind ikke får oplysning. Fordærvet sæd sås hutigt i vore unges hjerter, og store praktiske sandheder må komme i kontakt med børn og unge; for sandhed er kraftfuldt.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.