Den hellige skrift byder os: "Bekend overtrædelser for hverandre og bed for hverandre, at I kan læges." (Jak 5,16) Når nogen ønsker forbøn, så fremhold for dem sådanne tanker som disse: "Vi kan ikke læse hjertet, vi kender ikke jeres skjulte liv; Gud alene kender disse ting. Hvis I omvender jer fra jeres synder, så er det jeres pligt at bekende dem." Hemmelige synder må bekendes for Kristus, den eneste midler mellem Gud og mennesket; thi "Hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus den retfærdige". (1Joh 2,1) Enhver synd er en overtrædelse mod Gud og må bekendes for ham gennem Kristus. Enhver åbenbar synd bekendes lige så åbent. Har nogen gjort uret mod et medmenneske, bør dette opgøres med den, som er blevet forurettet; hvis nogen, der søger at opnå sundhed, har gjort sig skyldig i ond tale, hvis han har fået splid i hjemmet, i nabolaget eller i menigheden og har fremkaldt splittelse og tvivl, eller dersom han ved en dårlig vandel har ledet andre til at synde, så må disse ting bekendes for Gud og dem, som er blevet forurettede. Hvis vi bekender vore syndere, er han trofast og retfærdig, at han forlader os syndere og renser fra al uretfærdighed." (1Joh 1,9) |