Hun havde været meget bedrøvet de sidste to måneder; thi hun havde været adskilt fra sin søn, som altid havde været trofast, lydig og forekommende mod hende. Jesu moder havde sørget over de lidelser, som hendes søn måtte udhold ene og forladt. De havde bragt hende stor glæde så vel som sorg, at han var Messias. Men hvor forunderligt det end forekom hende, så mødte han ham nu ved bryllupsfesten, og han var den samme ømme, lydige søn, og dog ikke den samme; thi hans ansigt var forandret. Hun kunne se mærker af den strenge kamp, som han havde udstået i fristelsens ørken, og hun så et bevis på hans sagtmodige adfærd og den hellige værdighed, hvormed han fremtrådte. Hun ser, at han ledsages af en del unge mænd, som med ærbødighed taler til ham og kalder ham Mesteren. Disse disciple fortæller Maria om de underlige ting, som de har været vidne til, ikke blot ved hans dåb, med også ved flere andre lejligheder, og de slutter sine bemærkninger med disse ord: "Vi har fundet den, om hvem Moses i loven og profeterne har skrevet, Jesus, Josefs søn af Nazareth; han er den længe forventede Messias."