Da Jesus mærkede dette, vinkede han til Peter, som havde roet ud i sin båd på søen, at han skulle komme i land. Disciplen adlød signalet og lagde ind til kysten. Jesus trængte sig gennem skaren, steg ned i båden og bad Peter at ro lidt ud fra land. Han sad nu i den gyngende fiskerbåd, hvor skaren let kunne se og høre ham, og han fuldendte sit langvarige og besværlige arbejde på denne dag, idet han talte dyrebare sandheder til dem. Guds søn, som forlod himlens kongelige sale, satte sig ikke på Davids trone; men fra en fiskerbåd, som vuggede på vandet, talte han med evige visdoms ord, som skulle indprentes i hans disciples hjerte for aldrig at glemmes, men overgives til verden som en gave fra Gud. |