Jesus havde nylig forladt sin arbejdsmark, fordi de skriftkloge og farisæerne søgte at omkomme ham; men her møder han en kvinde, som tilhører et foragtet og ulykkeligt folk, der ikke var blevet velsignet med Guds ords lys. Men hun lader sig straks påvirke af Kristi guddommelige indflydelse og har fuldkommen tillid til, at han er i stand til at give hende den gunstbevisning, hun beder om. Ingen national eller religiøs fordom eller stolthed har nogen indflydelse på hendes handlemåde, og hun erkender Jesus ubetinget som Genløseren, som er i stand til at gøre alt, hvad hun beder ham om. Frelseren er tilfreds hermed. han har prøvet hendes tillid til sig, og han oplyser nu hendes bøn og fuldender sin undervisning for disciplene. Han siger, idet han vender sig til hende med et kærligt og mildt åsyn: "Kvinde, din tro er stor, det ske dig som du vil!" Fra den samme time blev hendes datter rask, og den onde ånd besværede hende ikke mere. Kvinden gik bort i tro på sin frelser og glæde sig over, at hun havde opnået bønhørelse. |