Nikodemus forsøgte at fremtræde, som om det var en stor nedladenhed fra hans side som en øverste blandt jøderne, uden indbydelse at besøge en ung fremmed på denne ubelejlige tid af natten. Han begyndte sin tale på en forsonlig måde: "Mester, vi ved, at du er en Lærer, kommet fra Gud; thi ingen kan gøre de tegn, som du gør, uden Gud er med ham." Men i stedet for at svar på hans høflige hilsen, kaster Jesus er roligt og ransagede blik på ham, som om han læste hans inderste hjertes tanker, og derpå åbenbarer han med mild og alvorsfuld stemme Nikodemus' sande tilstand "sandelig, sandelig siger jeg dig: uden at nogen bliver født på ny, kan han ikke se Guds rige.