Den 14de Maj 1851 så jeg Jesus i hans Dejlighed og ynde. Idet mine øjne hvilede på ham i hans herlighed, faldt det mig aldrig ind, at jeg nogen tid skulle gå bort fra ham igen. Jeg så et lys udgå fra den Herlighed, der omgav faderen, og efterhånden som det kom mig nærmere og nærmere, begyndte jeg at skælve over hele legemet som et løv. Jeg tænkte, at dersom det kom mig nær, ville jeg ikke kunne bestå; men lyset gik mig forbi. Da fik jeg en bedre forståelse af den store, forfærdelige Gud, med hvem vi har at gøre. Jeg forstod, hvilket svagt begreb nogle har om Guds Hellighed, og hvorledes de tager Guds navn forfængelig uden at betænke, at det er Gud, den store og forfærdelige Gud, de taler om. Mange benytter i sine bønner uden videre omtanke upassende udtryk, der bedrøver Herrens Ånd og gør, at de ikke bliver bønhørte i det høje.