Medens Satan samlede sin Hær og gjorde sig færdig, var de hellige i Staden og beskuede Skjønheden og Herligheden i Guds Paradis. Jesus gik i Spidsen for deres Anfører. Pludselig blev Jesus borte fra vor Skare; men snart hørte vi hans elskelige Stemme og de Ord: "Kom hid, min Faders velsignede, arv det Rige, som eder er beredt fra Verdens Grundvold blev lagt." Vi samlede os omkring ham, og netop som han lukkede Stadens Porte blev Forbandelsen udtalt over de ugudelige. Portene var lukkede. Da gjorde de hellige Brug af sine Vinger og steg op og satte sig på Toppen af Stadens Mur. Jesus var også med dem; hans Krone funklede og lyste. Der var en Krone indeni en Krone, syv i alt. De helliges Kroner var af det reneste Guld besat med Stjerner. Deres Ansigter strålende af Herlighed, thi de var Jesu udtrykte Billede; og idet de rejste sig, og alle tilsammen steg op til Stadens Top, skyldes jeg af en usigelig Fryd ved Synet heraf.