Den Frygt, der havde hvilet over mange, forsvandt ikke straks; de gav sig ikke med en Gang over til at glæde sig paa de skuffedes Bekostning. Men da der ikke spores noget syndigt Tegn paa Guds Vrede, kom de sig af sin Frygt og begyndte at forhaane og bespotte de andre. Guds Børn blev atter haardt prøvede. Verden belo og haanede dem; de, som fuldt og fast havde troet, at Jesus allerede vilde være kommen for at opvække de døde, forvandle de levende hellige og tage Riget i Besiddelse evindelig, følte sig tilmode som Disciplene ved Kristi Grav: "De har borttaget Herren af Graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham."