Dette virkede opirrende på mit fysiske væsen, og jeg begyndte at bruge fysisk magt for at drive dem ud af værelset; men når jeg fik sat een udenfor, kom der tre andre ind, medbringende smuds, spåner og sand og al slags urenhed, indtil de havde tildækket hver eneste en af de ægte juveler, diamanter og pengestykker, som nu var fuldstændig usynlige. De rev også min æske i stykker og kastede den omkring i snavset. Jeg troede, at intet menneske agtede på min sorg eller min vrede. Jeg blev ganske forsagt og modløs og satte mig ned og græd. |