Jeg så, at de almindelige kirkesamfund er faldne, og at der hersker kulde og død iblandt dem. Dersom de ville følge Guds ord, ville det ydmyge dem. Men de hæver sig op over Herrens værk. Det er for ydmygende for dem at gentage den samme enkle beretning om Guds godhed, når de kommer sammen, og de lægger sig efter at få fat på noget nyt. noget stort, og efter at gøre deres tale nøjagtig for øret og behagelig for mennesker, og Guds ånd forlader dem. Når vi følger bibelens enfoldige vej, vil vi erfare Guds Ånds påvirkning. Alle vil være i skøn overensstemmelse, dersom vi følger sandhedens enfoldige vej og forlader os helt på Gud, og der vil ikke være nogen fare for påvirkning af de onde engle. Det er, når sjælene hæver sig op over Guds Ånd og handler i deres egen kraft, at englene ophører med at våge over dem, og de overlades i Satans vold. |