Ordets forkyndere taler smiger for at behage kødelige kristendomsbekendere. De vover ikke at prædike Jesus og bibelens skarpe sandheder, for hvis de gjorde det, ville disse kødelige kristendomsbekendere ikke forblive i menigheden. Men da mange af dem er rige, må man beholde dem, selv om de er lige så uskikkede til at være der som Satan og hans engle. Dette er netop, som Satan ønsker det. Jesu religion gives udseende af at være populær og agtværdig i verdens øjne. Det fremholdes for folket, at de, der bekender sig til at være religiøse, vil nyde større ære af verden. En sådan lære er vidt forskellig fra Kristi lære. Hans lære og verden kunne ikke enes. De, der fulgte ham, måtte forsage verden. Disse behagelige ting havde deres oprindelse hos Satan og hans engle, Det var dem, der udarbejdede planen, og de, der i navnet var bekendere, førte dem ud i livet. Tiltalende eventyr blev fremholdt og modtoges beredvilligt, og hyklere og åbenbare syndere sluttede sig til menigheden. Var sandheden blevet forkyndt i sin renhed, ville den snart have stillet denne klasse mennesker udenfor. Men der var ingen forskel mellem verden og dem, der bekendte sig til at være Kristi efterfølgere. Jeg så, at dersom det falske dække var blevet fjernet fra medlemmerne i kirkesamfundene, ville det have bragt en sådan ugudelighed, ondskab og fordærvelse for dagen, at det mest forsagte Guds barn ikke ville have næret nogen betænkelighed ved at kalde disse kristendomsbekendere ved deres rette navn: Børn af deres fader, djævelen; for det var hans gerninger, de gjorde.