Præster, der ikke selv var villige til at antage dette frelsende budskab, hindrede dem, der ville have taget imod det. Sjæles blod findes på dem. Prædikanter og lægfolk sluttede sig sammen for at modarbejde dette budskab fra himlen og forfølge William Miller og hans medarbejdere. Falske rygter blev udspredt for at skade hans Indflydelse; og når han tydeligt havde forkyndt Guds råd og fremholdt skarpe sandheder for sine tilhørere, optændtes der til forskellige tider stor forbitrelse imod ham, og nogle lagde sig på lur ved vejen for at dræbe ham, når han forlod mødestedet. Men engle fra Gud blev udsendt for at beskytte ham, og de førte ham i tryghed bort fra den vrede skare. Hans gerning var endnu ikke fuldbyrdet. |