Når overflødig kjolepynt og smykker kan undgås, som går i mod vor bekendelse som sagtmodige og beskedne Jesu efterfølgere, vil vi ikke være imod den korrekte smag, pænhed og orden i klæderne. Der er dem som ikke bekymrer sig om deres udseende, og snakker altid om stolthed i tøjet. De tror det er en dyd at være usoigneret, og klæde sig uordentligt eller smag. De sætter sømmelighed og pæn sammen med stolthed, og undskylder sig selv for deres forsømmelig udseende, endog om sabbaten, under påskud at skille sig ud fra verden, som Guds ord forlanger af sit folk. Hvis disse personer arrangeret at møde en ven verden ærer, og de ønskede at blive æret af ham, vil de tage sig selv ud i deres bedste udseende, med pæneste klæder de kan skaffe. Når de mødes om sabbaten til at tilbede den store Gud, tror de det har ingen betydning, hvilke klæder de vise sig i, eller hvilken tilstand deres person er i. I Hans hus, som er som den Allerhøjestes modtaeværelse, hvor himmelske engle lytter på, samles de med kun lidt respekt eller ærbødighed. Alle som mødes om sabbaten, for at tilbede Gud, bør, om muligt, have pæne og praktiske og passende klæder på i bedehuset. Det er en vanære for sabbaten, for Gud og for hans hus, for dem der bekender at tro at sabbaten er helliget Herren og ærværdig, at bære tilsvinede klæder som de har båret under arbejdsugens arbejde, hvis de kan få noget mere passende.