Kristus formanede sine disciple til ikke at bede i den hensigt at blive hørt af mennesker. "Men du, når du beder, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte, og din fader, som ser i det skjulte, skal betale dig." Matt. 6,6. Sådanne udtalelser fra Kristi læber viser, at han ikke så med velbehag på den slags fromhed, der var så almindelig blandt farisæerne. Hans undervisning i bjergprædikenen tilkendegiver, at velgerninger fremtræder i et ædlere form og at religiøse handlinger spreder den dyrebareste vellugt, når de udføres i bodfærdighed og ydmyghed og på en naturlig måde. Den rene bevæggrund helliger handlingen.