I den Store Læges fodspor kapitel 1. 21.     Fra side 20 i den engelske udgave.tilbage

Den sande missionslæge.
Vort eksempel

I sin virksomhed anvendte Jesus mere tid til at helbrede de syge end til at prædike. Hans undergerninger fæstede sandheden af hans ord, når han sagde, at han ikke var kommen for at fordærve, men for at frelse. Hvor som helst han færdedes, gik beretningen om hans miskundhed forud for ham. Hvor han havde været, glædede de, som havde været genstand for hans medlidenhed, sig over sundhed og prøvede de nye kræfter, de var kommet i besiddelse af. Skarer af mennesker samledes omkring dem for fra deres læber at høre om de gerninger, han havde udført. Hans stemme var for manges vedkommende den første lyd, de nogensinde havde hørt, hans navn det første ord, de nogensinde havde udtalt, og hans ansigt det første, de nogensinde havde beskuet. Hvorfor skulle de ikke elske Jesus og forkynde hans pris? Når han vandrede gennem stæder og byer, var han ligesom en livgivende strøm, der spredte liv og glæde omkring sig.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.