Forældre må tænke over dette. De må forstå de principper, som ligger til grund for børnenes pleje og opdragelse; de bør være i stand til at opføde dem i legemlig, åndelig og moralsk sundhed. Forældre bør studere naturlovene; de bør sætte sig ind i menneskets organisme; de trænger til at forstå de forskellige organers funktioner, deres behov og deres forhold til hverandre; de bør sætte sig inde i forholdet mellem de sjælelige og legemlige evner og kræfter og i betingelserne for, at de alle kan virke på normal måde. At påtage sig ansvaret som forældre uden en sådan forberedelse er synd. |