Når disse teorier følges til deres logiske slutning, så omstyrter de hele den kristelige husholdning. De gør forsoningen overflødig, og mennesket bliver sin egen frelser. Disse teorier angående Gud gør hans ord til ingen nytte, og de, som antager dem, svæver i stor fare for til sidst at komme til at betragte hele bibelen som en opdigtelse. Vel kan de nok sætte dyd højere end last; men idet de styrter Gud ned fra hans retmæssige stillingsom hersker, sætter de deres tillid til menneskelig kraft, som uden Guds bistand er værdiløs. Menneskeviljen alene, uden støtte, besidder ingen virkelig kraft til at modstå og overvinde det onde. Sjælens modstandskraft nedbrydes, og mennesket har intet værn mod synden. Når Guds ords og hans Ånds beskyttelse engang forkastes, så ved vi ikke hvilke dybder et menneske kan falde. |