Den kendsgerning, at vi kaldes til at udholde prøvelser, viser, at Herren Jesus ser noget dyrebart hos os, som han ønsker at udvikle. Hvis han ikke så noget i os, hvorved han kunne herliggøre sit navn, så ville han ikke spilde sin tid med at lutre os. Han kaster ikke værdiløs erts i sin smeltedigel; han renser det, som har værdi. Smeden lægger jernet og stålet i ilden for at prøve det. Herren tillader sine udvalgte at komme i trængslens ildovn for at prøve deres sindelag, prøve om de kan dygtiggøres til hans værk. |