Mange har stolet på og forherliget menneskers visdom langt højere end Kristi visdom og den dyrebare og helliggørende sandhed for denne tid. De behøver den himmelske salvelse, så de kan fatte hvad der er lys og sandhed. De takker Gud for at de ikke er begrænset til at være i den snævre rende, men de ser ikke sandhedsprincippernes bredde og vidtrækkende omfang, og er ikke oplyst af Guds Ånd som er i himlens store frisind. De beundrer menneskegjorte påfund og opdagelser, men de vandrer i gnisterne af deres egen optænding, driver længere og længere væk fra ægte kristne handleprincipper, der er til for at gøre mennesker kloge på frelse. De kæmper for at udbrede evangeliet, men skiller det ud fra det centrale, nemlig livet. De siger: »Lad lyset skinne;« men dækker det så at det ikke skinner i klare stråler på de emner som de behøver at forstå. Nogle udtømmer gløden i deres iver på planter som ikke kan passes, uden det er til fare for menigheden.