»I taler stærke ord imod mig, siger Herren. Og i spørger: »Hvad taler vi imod dig?« I siger: »Det er ørkensløst at tjene Gud; hvad vinder vi ved at opfylde hans krav og gå sørgeklædte for Hærskarers Herres åsyn? Nej, vi må love de frække! De øver gudløshed og kommer til vejrs; de frister Gud og slipper godt derfra.« Disse er ordene fra de uindviede der er adskilt fra Gud og forblændet af fjenden. De kan ikke skelne Guds veje og gerninger. Nu fremstilles den modsatte gruppe: »Da talte de, som frygter Herren, med hverandre.« Disse ord var ikke sagt for at tale ondt om brødre, eller gøre Guds klager, men var ord talt fra oprigtige hjerter, ord der ikke var nogen svig, intet underhånds-arbejde, ingen list i. »Og Herren lyttede og hørte efter, og en bog blev skrevet for hans åsyn, for at de kunne ihukommes, som frygter Herren og slår lid til hans navn. Den dag jeg griber ind, skal de tilhøre mig som mit eje, siger Hærskarers Herre, og jeg vil handle nænsomt med dem, som en fader handler nænsomt med sin søn, der tjener ham. Da skal I atter kende forskel på retfærdig og gudløs, på den, som tjener Gud, og den som ikke tjener ham.«