Bror Sutherland talte nogle ord som var ubetimelige. Da han gav sin afsked på et tidspunkt hvor meget stod på spil, ved et møde hvor prædikanter var samlet til bøn og bekendelse, og især søge efter enighed, kom der et uheldigt træk, der viste at en fremmed magt var kommet ind og påvirke hans sind, og ledte det bort fra den levende kilde til lavlandets brakstrømme. Han sagde at til de ville han ikke sige noget, som han ikke havde talt med og arbejdet på. Han talte på et tidspunkt hvor tavshed ville være veltalenhed.