Ved midnatstid bad Paulus og Silas og sang lovsange til Gud. Pludseligt skete der et stort jordskælv, som bragte fængselets grundvolde til at ryste, og jeg så, at Guds engel øjeblikkelig løste alles lænker. Da fangevogteren vågnede og så fængselsdørene åbne, blev han forfærdet, idet han troede, at fangerne var undsluppet, og at han ville blive straffet med døden. Men da han stod i begreb med at tage sit Liv, råbte Paulus med høj røst: "Gør ikke dig selv noget ondt; thi vi er her alle." Guds kraft overbeviste straks fangevogteren. Han bad om et lys, sprang ind og faldt skælvende ned for Paulus og Silas. Derefter førte han dem udenfor og sagde: "Herrer! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive frelst?" De svarede: "Tro på den Herre Jesus Kristus, så skal du blive frelst, du og dit hus." Fangevogteren samlede derpå alle dem, der var i hans hus, og Paulus forkyndte Jesus for dem. Således blev fangevogterens hjerte knyttet til hans brødres, og han afvaskede deres sår, og den samme nat blev han og alle hans døbt. Derefter satte han mad frem for dem og glædede sig med hele sit hus i troen på Gud.