Glæde, usigelig glæde fyldte nu himlen, og det himmelske kor istemte en sang til pris og hyldest. De slog deres harper an og sang en tone højere end før, på grund af den store miskundhed og nåde, som Gud udviste, idet han hengav sin højt elskede søn i døden for en slægt af oprørere. Der lød et væld af pris og hyldest for Jesu selvfornægtelse og opofrelse, fordi han ville samtykke i at forlade Faderens skød og vælge et liv i lidelse og kval og en vanærende død for at give liv til andre.