De, som for kort tid siden ville have udryddet Guds trofaste børn af jorden, var nu vidne til Guds herlighed, der hvilede over dem. Og midt i al deres forfærdelse hørte de, de helliges stemmer råbe med frydefulde strofer: "Se, her er vor Gud, som vi biede på, og han frelste os!" Jorden rystede voldsomt, da Guds søns røst kaldte de sovende hellige frem. De hørte kaldet og kom frem iførte herlig udødelighed, idet de råbte: "Sejr, sejr over døden og graven! død, hvor er din brod? grav, hvor er din sejr?" De levende hellige og de opstandne opløftede nu deres stemmer i et langt henrykkelsens sejrsråb. De legemer, som blev lagt i graven med mærkerne af sygdom og død, opstod i udødelig sundhed og kraft. De levende hellige forvandles i hast, i et øjeblik, og rykkes hen tillige med de opstandne, og i forening møder de deres Herre i luften. O hvilket herligt møde! Venner, som døden havde adskilt, forenedes for aldrig mere at skilles.