I 1846, på et besøg i New Bedford, Mass., lærte jeg bror Joseph Bates at kende. Han holdt sabbaten, og betonede dens betydning. Jeg mærkede ikke dens vigtighed, og tænkte at bror B. gik fejl ved at dvæle mere ved det fjerde bud end de andre ni. Men Herren gav mig et syn. Jeg blev ført inden for det andet forhæng. Jeg blev løftet op, og så arken, og på den nådestolen. Jesus hævede arkens dække, og jeg beskuede stentavlerne hvorpå de ti bud stod skrevet. Jeg blev forbavset da jeg så det fjerde bud. En herlighedsglans var omkring den; for det var det eneste af de ti bud som udpeger for mennesker, hvem den levende Gud er, himlens og jordens skaber.