Omstændighederne ved Esaus valg af sin førstefødselsret forstiller de uretfærdige, som ikke sætter nogen pris på den forløsning Kristus har købt til dem, og opofre deres arveret til himmelen for forgængelige skatte. Mange beherskes af deres sanselige begæringer, og ville hellere miste evige og himmelske skatte, end de ville fornægte sin fordærvelige appetit. Dersom en af dele skal opofres, enten tilfredsstillelsen af en fordærvet appetit, eller de høje og himmelske velsignelser som Gud lover alene til dem som fornægter kødet, og frygter Gud, så vil appetittens skrig i almindelighed få overhold, ligesom det gik med Esau. Man foragter virkelig Gud og himmelen ved at tilfredsstille selv. Endogså de, som bekender sig til at være Jesu disciple ville bruge the, kaffe, snus, tobak og stærk drik, hvilket alt sammen sløver sjælens finere følelser. Når du fortæller dem at de kunne ikke få himmelen, dersom de vedbliver at hengive sig til disse skadelige nydelser, og at de bør fornægte sin appetit, og rense sig selv fra al kødets og åndens besmittelse, og fuldende sin helliggørelse i gudsfrygt, så blev de fornærmede, se bedrøvede ud, og komme til den slutning, at dersom vejen er så snæver at de ikke kunne hengive sig til sin kødelige appetit, så ville de ikke vandre længere på den.