Mange gyser tilbage for et sådant liv, som vor frelser levede. De føler, at de fordrer for store opofrelser at efterleve det store mønster, at frembringe frugt i gode gerninger og derpå tålmodig holde ud, medens Gud beskærer dem, så de kan frembære mere frugt. Men når den Kristne kun betragter sig som et ringe redskab i Kristi hånd og med troskab forsøger at udføre enhver pligt, idet han stoler på den hjælp, som Gud har lovet, da vil han bære Kristi åg og erfare, at det er gavnligt. Han vil da bære byrder for Kristus og sige, at de er lette. Modig og tillidsfuld kan han skue op og sige: "Jeg ved, hvem jeg har troet, og er vis på, at han er mægtig til at bevare det, jeg har nedlagt hos ham, til hin dag." |