Der er på vor tid mange såkaldte kristne, som ville sige, at Daniel var for nøjeregnende, som ville erklære ham for at være indskrænket og fordomsfuld. De anser spørgsmålet om, hvad man skal spise og drikke for at være af for liden betydning til at fordre en så bestemt holdning, en holdning, som muligvis kunde lede til tab af alle jordiske fordele. Men, de som tænker og mener således, vil erfare på dommens dag, at de vendte sig bort fra Guds udtrykkelige fordringer og opstillede sin egen mening som en rettesnor for ret og uret. De vil erfare, at det, som forekom dem at være af liden betydning, betragtede Gud ikke således. Hans fordringer bør de nøjagtig adlyde. De, som antager og adlyder en af hans fordringer, fordi de uden besvær kan gøre dette, medens de forkaster en anden, fordi dens helligholdelse kræver opofrelse, forringer regelen for ret, og ved deres eksempel forfører de andre til at ringeagte Guds hellige lov. "Således siger Herren" bør være vor regel i alt.