Men paa samme tid, som det ikke blev profeterne tilstedt tilfulde at forstaa de ting, som blev dem aabenbarede, saa gjorde de sig flid for, at erholde alt det lys, for det behagede Gud at kundgjøre. De granskede og ransagede flittigt, "til hvilken eller hvordan en tid Kristi aand, som var i dem, henviste". Hvilken lærdom indeholder ikke dette for Guds folk i den kristne tidsalder, for hvis skyld disse profetier blev givne til Herrens tjenere! "Thi det var dem aabenbaret, at de ikke for dem selv, men for os besørgede dette." Læg mærke til disse hellige Guds mænd, som saaledes granskede og ransagede de aabenbaringer, der blev dem givne for slægter, som endnu ikke var fødte. Sammenlign deres hellige nidkjærhed med den ligegyldighed, hvormed de, som i senere tider er bleven saaledes begunstigede, behandler denne Guds gave. Hvilken irettesættelse er ikke dette for den magelige verdenskjærlige ligegyldighed, som er tilfreds med at erklære, at man ikke kan forstaa profetierne.