Med fordoblet iver søgte Aleander att faa kejseren til att indse, at det var hans pligt at udføre pavens befaling. Tilsidst overvunden ved hans ihærdighed bad Karl gesanten og at fremlægge sin sag for rigsdagen. Rom havde ikke mange talsmænd, som ved naturlige evner og lærdom var bedre i stand til at forsvare dets sag. Reformatiorens venner saa fremad til følger af Aleanders tale med ikke liden bekymring.