Flere af vore venner som tog til Iowa og Michigan ledsagede os over sletterne, så der var tretten i vort selskab. Fra Mojave til Kansas City var der kun to eller tre andre passagerer i denne vogn, og da disse hurtigt gik med til det, rejste vi et bedealter, og havde en religiøs sabbatsgudstjeneste. Ind i blandt kom nogle af togfolkene der ind for at lytte. En dag blev min opmærksomhed henledt til en ung mand som så meget utilpas ud under gudstjenesten. På et tidspunkt så han ud til at græde, og ville igen vise megen fornøjelse. Han sagde derefter til en af vore, at det var den første bøn han havde hørt i fem år; men da han var hjemme i sin ungdom, bad hans forældre bønner dagligt.