Messias’ forventning
Da jøderne var veget bort fra Gud, var troen blevet svækket, og håbet var næsten holdt op med at kaste lys over fremtiden. Man forstod ikke profeternes ord. For det store flertal af folket var døden en frygtelig gåde — hinsides den fandtes der usikkerhed og elendighed. Det var ikke blot jammeren fra mødrene i Betlehem, men skriget fra menneskehedens store hjerte, der hen over århundrederne blev båret til profeten — stemmen, der hørtes i Rama: „Gråd og megen klage; Rakel græder over sine børn, hun vil ikke lade sig trøste, for de er ikke mere.“ I „mørkets dal“ sad mennesker uden at finde trøst. Med længsel så de hen til Befrierens komme, hvor mørket skulle spredes, og fremtidens hemmeligheder afsløres.