Jesu liv kapitel 34. 233.     Fra side 329 i den engelske udgave.tilbage

„Kom t i l mig“

Vor slægts ældre bror er ved den evige trone. Han ser til hvert eneste menneske, der retter ansigtet mod ham som sin Frelser. Han kender af erfaring menneskers svagheder og ved, hvad vi trænger til, og hvor stærke vore fristelser er, for han blev i alle måder fristet ligesom vi, dog uden at synde. Han våger over dig, du ængstelige Guds barn. Bliver du fristet? Han vil udfri dig. Er du svag? Han vil give dig kraft. Er du såret? Han vil læge dig. Heren „bestemmer stjernernes tal“ , og dog læger han „dem, hvis hjerte er knust, og forbinder deres sår.“ „Kom til mig!“ lyder hans indbydelse. Uanset hvad dine ængstelser og dine prøvelser består i, så læg dem frem for Herren. Dit sind vil få styrke til at holde ud. Der vil åbne sig en vej for dig, så du kan frigøre dig for hindringer og vanskeligheder. Jo svagere og mere hjælpeløs du føler dig, jo stærkere vil du blive ved hans kraft. Jo tungere dine byrder er, jo mere velsignet vil hvilen føles ved at lægge dem over på ham, som bærer dine byrder. Den hvile, som Kristus tilbyder os, gives på visse betingelser, men der er gjort klart rede for disse betingelser. De er af en art, som alle kan imødekomme. Han fortæller os netop, hvordan man kan få hans hvile.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.