Jairus holdt sig tættere ved Frelseren; og sammen skyndte de sig til forstanderens hjem. De lejede grædekoner og fløjtespillere var der allerede og fyldte luften med deres larm. Menneskemængdens tilstedeværelse og tumulten tyngede Jesus ånd. Han forsøgte at bringe dem til tavshed ved at sige: „Hvorfor larmer og græder I? Barnet er ikke dødt, det sover.“ De blev vrede over denne fremmedes ord. De havde set barnet i dødens favntag, og de lo hånligt ad ham. Jesus forlangte, at de alle skulle forlade huset, og tog så pigens far og mor og de tre disciple Peter, Jakob og Johannes med sig, og de gik sammen ind i værelset, hvor den døde lå.