Jesus befaler nu skaren at sprede sig, og hans adfærd er så bydende, at de ikke vover at være ulydige. De lovprisende ord forstummer på deres læber. I samme øjeblik, som de vil gå frem for at tage fat i ham, standser de op, og det glade ivrige udtryk forsvinder fra deres ansigter. I denne skare er der mænd med stærke viljer og fast beslutsomhed; men Jesu kongelige attitude og de få bydende ord, han siger, dæmper uroen og tilintetgør deres planer. De erkender i ham en magt, der er hævet over enhver jordisk autoritet, og de adlyder uden indvendinger. |