Nu kom farisæerne og saddukæerne til Kristus og bad om et tegn fra Himmelen. Da Israel på Josvas’ tid drog ud for at kæmpe mod kana’anæerne ved Bet-Horon, stod solen stille på deres førers bud, indtil sejren var vundet; og mange lignende undere var sket i folkets historie. Nu krævede de et sådant tegn af Jesus. Men det var ikke den slags tegn, jøderne havde brug for. Intet rent ydre bevis ville være dem til nogen nytte. Det, de trængte til, var ikke forstandsmæssig oplysning, men åndelig fornyelse.