Når Gud åbenbarede sig for sit folk, havde lyset altid været et symbol på hans nærværelse. Ved skabelsens første ord havde lyset strålet frem fra mørket. Lyset havde været indhyllet i skystøtten om dagen og i ildstøtten om natten, mens det ledte Israels store hærskarer. Lys havde flammet med frygtindgydende vælde omkring Herren på Sinaj bjerg. Der var lys over nådestolen i tabernaklet. Lys fyldte Salomos tempel ved dets indvielse. Lys strålede over bakkerne ved Betlehem, da englene bragte frelsens budskab til hyrderne på deres vagt.