De sigtede til enhver tid efter at udstille deres fromhed. Til dette formål var intet dem for helligt. Angående sine bud havde Gud sagt til Moses: „Du skal binde dem om din hånd som et tegn, de skal sidde på din pande som et mærke.“ Disse ord havde en dybere mening. Når man nøje overvejer Guds ord og handler derefter, påvirkes man positivt. Når man handler retfærdigt og barmhjertigt, vil handlingerne åbenbare principperne i Guds lov. Man vil afvise bestikkelse og alt, hvad der er korrupt og vildledende, og vil arbejde aktivt med kærlighed og medfølelse. Mennesker, der lever efter Guds ord om kærlighed, vil i deres ydre afspejle deres rene karakter. Men jøderne på Kristi tid erkendte ikke noget heraf. Den befaling, der blev givet til Moses, blev fordrejet til, at lovens forskrifter skulle bæres på personen. Forskrifterne blev som følge heraf skrevet på pergamentstrimler og på en iøjnefaldende måde bundet om hovedet og håndledene. Men Guds lov fik ikke af denne grund et fastere greb om sindet og hjertet. Pergamentstrimlerne blev kun båret som en slags ordenstegn, beregnet på at vække opmærksomhed. Det var meningen, at de skulle give den, der bar dem, et gudfrygtigt udseende, som kunne vække folkets ærbødighed. Dette tomme hykleri slog Jesus ned på: