På Kristi tid blev den by eller større stad, som ikke sørgede for de unges åndelige belæring, betragtet som værende under Guds forbandelse. Men alligevel var undervisningen blevet til en formsag. Traditioner havde i vid udstrækning erstattet Skrifterne. Den sande belæring ville have ledet ungdommen til at „søge Gud, om de kunne famle sig frem til ham og finde ham.“