„Da sagde han til dem: ‘I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?’“ Disciplene undrede sig over, hvem denne fremmede vel kunne være, når han kunne tale ind til dem med en sådan alvor, mildhed og medfølelse og tilmed så forhåbningsfuldt. For første gang, siden Kristus var blevet forrådt, begyndte de at føle optimisme. Gentagne gange betragtede de alvorligt deres ledsager og syntes, at hans ord var helt de samme, som Kristus ville have sagt. De var fulde af forundring, og deres hjerter begyndte at banke i glad forventning.