Jesu opstandelse var et billede på den sidste opstandelse for alle, der hviler i ham. Den opstandne Frelsers ansigt, hans måde at være på, hans tale, var alt sammen velkendt for hans disciple. Ligesom Jesus opstod fra de døde, skal alle, der hviler i ham, atter opstå. Vi vil kunne kende vore venner, på samme måde som disciplene kendte Jesus. De har måske været vanskabte, syge eller vansirede i det dødelige liv, men de opstår fuldkommen sunde og velskabte; alligevel vil deres særpræg være helt bevaret i deres herliggjorte legemer. Da skal vi kende hverandre, ligesom vi selv er kendt fuldt ud. (Se 1 Kor 13,12) I det ansigt, der stråler af det samme lys, som udgår fra Jesu ansigt, skal vi genkende trækkene hos dem, vi elsker.