Jesu brødre — sådan kaldte man Josefs sønner — gjorde fælles sag med rabbinerne. De holdt fast på, at traditionerne måtte overholdes, som om de var krav, der stammede fra Gud. De regnede endog menneskers forskrifter for at være større end Guds ord, og de var irriterede over hans klare evne til at skelne mellem, hvad der var uægte, og hvad der var sandt. Hans aldrig svigtende lydighed mod Guds lov blev af dem fordømt som stædighed. De var forbavsede over den visdom, han udviste i sine svar til de skriftkloge. De vidste, at han ikke havde fået nogen undervisning af de lærde mænd, men kunne ikke undgå at se, at det var ham, som kunne belære dem. De var klar over, at hans evner var af en højere art end deres. Men de havde ingen forståelse af, at han havde adgang til livets træ, til en visdomskilde, som de ikke kendte.