På same måde skal disciplene opsøge velsignelserne fra Gud. Da Kristus gav skaren mad og prædikenen om brød fra himlen, åbnede Han vejen for at de kan arbejde som Hans repræsentanter. De skulle give livets brød til folk. Han som gav dem deres arbejde, så ofte at deres tro ville prøves. De ville ofte blive kastet ud i uventede situationer, og ville indrømme deres utilstrækkelighed som mennesker. Sjæle som hungrede efter livets brød ville komme til dem, og de føler at de selv lider nød og er hjælpeløse. De må modtage åndelig næring, ellers vil de ikke have noget at give af. Men de skal ikke sende en eneste sjæl bort sulten. Kristus peger dem derhen hvor forrådet kommer fra. Den mand hvis ven kom for at blive underholdt af, endog ved midnattens ubelejlige tidspunkt, sendte ham ikke bort. Han havde ikke noget at sætte foran ham, men han tog til én som havde mad og pressede på med sin anmodning, indtil den næstes behov var dækket. Og vil Gud da ikke, som sendte Sine tjenere for at giv sultne mad, dække deres behov til Hans eget værk?