“For som jorden bringer spirerne frem, og frø spirer frem i haven, sådan lader Gud Herren retfærdighed spire og lovsang gro frem for alle folkenes øjne.” Esajas 61,11. Sådan som det sker i naturen, sådan er det med den åndelige udsåning; sandhedslæreren må først tilberede hjertets grobund; han må udså sæden, men kun den kraft, som giver liv, er fra Gud. Her er der et punkt hvor menneskers møje er forgæves. Når vi skal forkynde ordet, kan vi ikke give den kraft, som opildner sjælen, og får retfærdighed og lovprisning til at springe frem. Ved forkyndelsen af ordet må der være en agent der arbejder udover menneskers kraft. Kun gennem den guddommelige Ånd vil ordet blive levende og kraftfuld til at forny sjælen til evigt liv. Dette er hvad Kristus prøvede at indprente på Sine disciple. Han lærte at der ikke var noget de besad i sig selv, som kunne gøre deres arbejde succesrigt, men at det er Guds mirakelvirkende kraft som giver Hans egne ord livskraft.