Tiden for morgen- og aftenofret var meget højtidelig for dem, som var forsamlede i templets forgård for at tilbede. De skulle ransage deres hjerte med hellig alvor og bekendte deres synder, før de drog nær til Gud, medens præsten forrettede sin tjeneste. Derefter deltog alle i stille bøn med deres ansigter vendt mod det hellige. Således steg deres bønner op tilligemed røgen af røgelsen.