Efter først at have fordrejet Kristi ord begyndte han at bruge udflugter og direkte løgne, idet han beskyldte Guds Søn for at ville ydmyge ham for Himmelens beboere. Han forsøgte også at bagtale de engle, som var loyale over for Gud. Han beskyldte alle dem, som han ikke kunne få helt over på sit parti, for at mangle interesse for det, som var til fordel for de himmelske væsener. Han gav dem, som forblev trofaste mod Gud, skylden for det bedrageriske værk, han selv udførte. Og for at styrke sin beskyldning om, at Gud havde været uretfærdig over for ham, fordrejede han Skaberens ord og gerninger. Hans hele politik gik ud på at forvirre englene ved hjælp af snedige løgne om Guds hensigter. Alt, hvad der var enkelt og ligetil, hyldede han i mystik, og ved hjælp af lumske forvanskninger vakte han tvivl om Jehovas mest utvetydige udtalelser. Hans høje stilling og hans nære forbindelse med Himmelens Konge gav hans ord større vægt, og det lykkedes ham at få mange til at deltage i hans oprør mod Gud.